Asbest-/eternitplader skal emballeres, inden du afleverer dem
Fra 1. januar 2024 træder nye regler i kraft for aflevering af asbestaffald på Genbrugsstationen.
Reglerne for aflevering af asbest skal hjælpe med at passe på vores medarbejdere og kunder og selvfølgelig miljøet.
Asbeststøv er nemlig sundhedsfarligt, og vi vil gerne sikre os, at det ikke spredes til omgivelserne.
Reglerne gælder både eternitplader med og uden asbest, da man ikke umiddelbart kan skelne mellem asbestholdige og ikke asbestholdige eternitplader.
På https://asbest-huset.dk/ kan du se mere om hvor asbestholdige materialer kan gemme sig.
Download folderen Asbest - sådan gør du >
Vær opmærksom på, at du kan blive afvist, hvis asbesten ikke er pakket ind som beskrevet her.
Medarbejderne må ikke hjælpe med at aflevere asbesten i asbestcontaineren.